Vent ikke….

Vent ikke med at blive spurgt.

I den Danske Frimurerorden, er det ikke et krav at man bliver spurgt om, hvor vidt man ønsker optagelse. Alle mænd kan uden opfordring søge optagelse i Ordenen.
Ind imellem erfarer vi fra nyligt optagne medlemmer at de i årevis har gået og ventet på at blive “prikket” af en ven, som de vidste var frimurer. Det er helt unødvendigt – du kan søge optagelse lige nu.
Du kan gøre det ved at henvende dig til en person, du ved allerede er frimurer – eller du kan skrive til den email du finder nederst i dette opslag.
Når vi har skabt kontakt vil vi gerne afholde et personligt informationsmøde for dig, hvor nogle af de spørgsmål du måtte have, kan blive afklaret. Din hustru/samlever er meget velkommen til at deltage.
Gennem de sidste år er der sket en øgning af unge ansøgere i slut 20’erne, start 30’erne – men alle aldersgrupper er stærkt repræsenteret. Uanset alder er det aldrig for sent at blive optaget.
Den Danske Frimurerorden er for alle voksne mænd uanset uddannelse eller socialt fundament. Er du grundlæggende nysgerrig på nogle af livets store spørgsmål og søger indsigt i disse, vil det at være frimurer, kunne bidrage positivt til din viden om livet og dig selv.
Den danske Frimurerorden bygger på et system af 300 år gamle ritualer og lærings systemer. Gennem årene er disse tilpasset, således de også i dag er relevante, for den der ønsker at finde ro og øge kendskabet til sig selv. Som frimurer får man redskaber til at finde den indre ro – den ro der kan være svær at finde i en hektisk hverdag.
Ordenslæren er funderet i den kristne tro og næstekærligheds budet – men er ikke en kristen orden, eller et alternativ til Folkekirken.
Man skal ikke søge optagelse i Frimurerordenen, for at udbygge sit forretnings netværk – gør man det bliver man skuffet.
Møder man ind til en aften i logen, er det ikke for at snakke forretning – men for at lytte og tale til og med andre mennesker. Frimuri skaber et unikt socialt netværk – hvor venskaber knyttes for livet.
Som Frimurer lærer man om sig selv, og man lærer om andre mennesker, og deres måde at tackle livets store hændelser og spørgsmål på.
Frimurerlogen i Horsens hedder de Ni Forenede Hjerter og er beliggende Havnealle 1, 8700 Horsens.
Kontakt os meget gerne på info@9fhj.dk eller tag kontakt til en ven eller kollega du ved er frimurer – hvis du ønsker at høre mere om optagelse til frimurer, og den frimuriske gerning generelt.
Email: info@9fhj.dk