At lære og at acceptere – det tror jeg er nøgle ordene, når man taler om hvad frimuriet gør ved en.

Jeg har en alder, hvor jeg har oplevet menneskehedens første skridt på månen, computerens og mobil telefonens ankomst og et utal af andre vigtige hændelser og begivenheder i menneskets generelle udvikling.
Og ud over mine børn og min hustrus positive indflydelse på mit liv – er min frimuriske vandring det der har gjort størst indtryk på mig…og forsat gør det.

Det at blive bevist om at man ikke er perfekt, og at man dermed aldrig er færdig med at lære – det er noget jeg hver dag tager med mig.

Grundtanken i frimuriet som jeg ser det – er at man i sine handlinger skal vise kærlighed og nærvær til de mennesker man møder på sin vej. Ikke for egen vindings skyld, men for at påvirke det gode element alle mennesker indeholder. Der er en lille flig af himlen i os alle – kunsten er at finde den frem.

Og så har frimuriet lært mig at fokusere på reelle værdier. Vi mennesker er alene herrer over vores tanker og handlinger – sådan ser jeg på det. Vi må acceptere at vi en dag skal herfra, eller at vi en dag kan blive alvorligt syge – og at der er mange andre ting i vores hverdag vi ikke er herre over.

Som nævnt kan vi ikke ændre på at vi en dag skal herfra, men vi kan lære at acceptere det ved tankens kraft – og fokusere på at udnytte hver dag positivt. Sygdom er vi heller ikke herre over, men hvis vi ved vores handlinger, lever på den måde vi tror er mest positiv for vores krop – så kan vi måske undgå den alvorlige sygdom. Og vi skal så iøvrigt huske på, at solen står op hver dag, at lyset vender tilbage, selvom solen nogen gange er skjult bag tunge skyer. Så vi skal fokusere på at handle og tænke positivt – og være taknemmelig for det liv vi er skænket.

Det har frimuriet, blandt meget andet – lært mig.

For at blive optaget i Ordenen skal du være døbt med den kristne dåb og bekende dig til den kristne tro.
Det lærte jeg til et informationsmøde i De Ni Forenede Hjerter. Og egentlig startede min frimuriske rejse allerede inden jeg var optaget. Jeg er hvad den kristne tro angår, meget lig rigtig mange andre danskere. Jeg går i kirke til højtiderne, og ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation og begravelse.

Så jeg måtte stille mig selv spørgsmålet om jeg bekender mig til den kristne tro – allerede inden jeg skrev ansøgningen.

Her blev jeg hjulpet af det jeg havde hørt til informationsmødet, hvor det blev gjort klart at det der netop betyder noget fra den kristne tro, og som er i tråd med hele det frimuriske budskab – er kærligheden til Næsten. At man ønsker at behandle andre som man ønsker de behandler en selv. Og hvem vil ikke gerne det?

Efter min optagelse erfarede jeg også at Ordenen ikke kræver, at du tror på en særlig måde, og de forpligtelser, som dit tilhørsforhold til Ordenen vil kræve af dig, konflikter ikke med det almene etisk-moralske ansvar, der møder dig i samfundet.
Og jeg synes også at det er vigtigt at vide, at Frimurer ordenen ikke er et alternativ til kirken, og man ikke forkynder den kristne tro i Ordenen.

Jeg kan bedst formulere det sådan at man går ind i Ordenen i erkendelsen af, at vi alle har Skaberen over os (hvordan skal man ellers forklare det der var før Big Bang) og Næsten ved vores side.

Generelt når jeg møder andre mennesker og fortæller at jeg er Frimurer, møder de det med sætningen “Jamen – er det ikke noget hemmeligheds fuldt noget”

“Både og” – er mit svar dertil.

For det som Frimuriet står for og vil med sit arbejde – det er ikke hemmeligt – det er ritualerne omkring det, som er hemmelige.

Lad mig berøre det sidste først. Ritualerne er opbygget omkring sindbilleder (allegorier) og symboler. Såvel sindbilleder som symboler er begreber som giver anledning til tolkning. Forskellige mennesker får forskellige oplevelser ud af at høre en fortælling eller se et symbol. Derfor fortæller en Frimurer ikke om det rituelle arbejde – det er noget der skal opleves.
Og iøvrigt falder det også godt i tråd med en anden vigtig ting omkring Frimurer Ordenen. Ordenen har ingen dogmer – har ingen fast forankret mening om, hvordan du opnår dine mål med dig selv – udover at du naturligvis skal overholde det danske samfunds regler og love. Derfor er det op til den enkelte at tolke på det vedkommende oplever – altså ikke vide noget på forhånd.

Og så vil jeg da gerne understrege at det nok vigtigste argument for mig, omkring det at man ikke fortælle om ritualerne til nogen som ikke er optaget – er netop ikke at vide noget når man optages eller forfremmes til en ny grad. På en sådan aften er du som tidligere skrevet centrum – og netop overraskelsen og opsætningen er en stor del af det hele – du kommer med åbent sind, hvorfor effekten af det du oplever netop giver dig den nødvendige indsigt..
Man kan sammenligne det med, at kende indholdet af alle gaver under juletræet. Det ville spolere en stor del af oplevelsen, ja måske nærmest fjerne den.

Og så til det første; hvad Frimuriet vil med sit arbejde – det er ikke hemmeligt. Som skrevet andet sted i dette indlæg, ønsker Frimurer Ordenen at den enkelte broder arbejder med sig selv, for at blive en bedre version af sig selv. med det klare mål at det skal være til gavn for vedkommendes omgivelser. Lykkedes man med det – vil man opdage at den rejse også har været til gavn for en selv.